DBUs MIKROFODBOLDSKOLE
![]() | |
![]() |
Fodbold og leg - en fælles fodboldoplevelse!
DBUs Mikrofodboldskole er for de seks- til otte-årige (i 2011 årgang 2003, 2004, og 2005). Skolen er dermed de yngste drenge og pigers svar på den ”rigtige” fodboldskole.
Mikrofodboldskolen i Vildbjerg afholdes i 2011 i weekenden 13.-15. maj og årets tema er "Indianere".
Fælles fodboldoplevelse
På grund af deltagernes alder, skal enten mor, far eller en anden voksen hver dag følges og deltage med barnet på mikrofodboldskolen. Der er dermed lagt op til en stor fælles fodbold- og lege-oplevelse!
Programmet på DBUs Mikrofodboldskole er tilpasset deltagernes alder, udvikling og fysiske formåen helt i tråd med DBUs 'Holdninger & Handlinger'.
Weekenden byder på fodboldtræning gennem lette tekniske øvelser og almindelig leg i form af et tema. I en meget stor del af legene og træningsøvelserne er den voksne aktivt inddraget som medspiller, målstolpe, dommer og så videre.
Prisen for at deltage på Fodboldskolen er 465 kr. inkl. gebyr og billetter købes på billetnet.dk. Far eller mor deltager gratis.
Udover en spændende og lærerig weekend med fodboldtræning og leg, sammen med mor eller far, får du på Mikrofodboldskolen:
- En landsholdstrøje
- Et diplom for deltagelse på DBUs Mikrofodboldskole
- Gratis frugt en gang om dagen lørdag og søndag
- Din egen personlige drikkeflaske + en til mor eller far
- En speciel Select læderfodbold
- En indgangsbillet til Legoland
- En overraskelse (erindringsgave)


